Spædbørn og kiropraktik

/Spædbørn og kiropraktik
Spædbørn og kiropraktik2017-05-20T13:04:42+00:00

En fødsel kan være en traumatisk belastning for et spædbarn og efterfølgende problemer i bevægeapparatet kan derfor ikke udelukkes. Hos babyer er strukturerne i nakken bløde og ustabile. Nakken kan godt tåle de store belastninger den udsættes for ved en normal fødsel, men udsættes den for et træk eller vrid, kan der opstå fejlstillinger med mulige gener i eksempelvis kranie-nakkeledsområdet.

Fejlfunktionerne kan ubehandlet medføre en forstyrrelse i babyens naturlige udvikling. Til at begynde med opleves problemerne måske som mere gråd end normalt, men desværre kan det senere udvikle mere komplekse symptomer, som:

  • 3-måneders kolik
  • spiser ikke nok/dårlig suttefunktion/gylper meget
  • træg mave/forstoppelse
  • er urolig og ofte utilfreds
  • tilter hovedet til den ene side (efter 3 måneders alderen)
  • asymmetrisk og affladet baghoved
  • ligger ofte med hovedet bagoverbøjet i C-form / “bananstilling”
  • bevæger arm og ben mindre i den ene side
  • barnet har tydelig ømhed i nakken og reagerer instinktivt når nakken berøres

På klinikken får vi besøg af spædbørn og deres forældre dagligt, og vi har stor erfaring med undersøgelse samt eventuel behandling af børn allerede fra 3-4 ugers alderen.