Voksne og kiropraktik

/Voksne og kiropraktik
Voksne og kiropraktik2017-05-20T13:04:42+00:00

Ondt i ryggen er et af de hyppigst forekommende helbredsproblemer blandt voksne. Med alderen mister man naturligt en del muskelstyrke samt kondition, og ens balance, smidighed og funktionsevne bliver ligeledes med årene generelt nedsat. Ældre med en dårligere fysik har større risiko for at udvikle rygsmerter.

Patienter med rygsmerter og slidgigt kan have god gavn af rådgivning og behandling hos en af vore kiropraktorer. På klinikken vil behandlingen som regel bestå af både kiropraktisk behandling, specielt egnet til ældre med en måske lidt skrøbeligere fysik, samt instruktion i øvelser til hjemmebrug.

Så ingen behøver at finde sig i at have ondt – heller ikke ældre mennesker. Kiropraktoren kan hjælpe med at finde årsagen til smerterne, og vil oftest kunne tilbyde en behandling, der lindrer eller fjerner smerterne. Mange ældre er heldigvis allerede klar over det. Faktisk er mere end 20% af klinikkens patienter over 60 år, og de ældste er over 90 år!