FAQ

FAQ 2017-05-20T13:04:42+00:00
Baglår, iskias-smerter 2017-05-20T13:04:44+00:00

“Iskias” bruges i daglig tale som en fællesbetegnelse for smerter i ballen og/eller benet.

Tidligere var man af den opfattelse, at smerter i benet opstod på grund af irritation af iskiasnerven et eller andet sted i dens forløb. Iskiasnerven er nemlig en stor nerve, der ligger på bagsiden af hvert ben.

Smerter i baglåret kan stamme herfra, men smerter i baglåret kan have mange andre årsager end en direkte påvirkning af denne nerve. Alligevel har betegnelsen holdt ved, og når man derfor siger, at man har ondt i sin iskias, kan det dække over alt, hvad der gør ondt i ballen og benet.

Du kan have ondt i ballen og/eller ned i benet, i baglåret, og sommetider også ned i underbenet og foden. Smerterne kan være fra dybe og borende til stærke og nærmest elektrisk jagende. Der kan opstå en sovende fornemmelse, en død fornemmelse i benet samt ændret kulde- og varmesans.

Årsager

Det, der typisk kaldes iskiassmerter kan variere meget i den måde det føles på, og der kan være mange forskellige årsager til smerterne. Man kan altså ikke afgøre årsagen til smerterne alene ud fra hvor og hvordan smerterne føles. Smerterne kan godt have deres udspring i det nederste af ryggen eller musklerne i ballen, selvom det kun gør ondt i benet.

Generelt kan man dele det op i smerter over knæet og smerter under knæet.

Har du smerter over knæet, vil du opleve varierende smerter, normalt af en dyb, borende karakter, i lænd, baller og baglår. Ved denne type er der ikke tale om et egentligt tryk på iskiasnerven. Smerterne skyldes ofte ledproblemer i lænd, bækken, hofte og knæ eller henviste smerter fra muskler i sæderegionen.

Oplever du smerter under knæet kan det skyldes et egentligt pres på nerven. Det er det, man for eksempel mærker ved diskusprolapser. Smerterne er ofte skarpe, brændende og overfladiske, og kan være suppleret med tegn på, at nerver påvirkes. Nervepåvirkningen mærkes som sovende/døde fornemmelser eller en fornemmelse af kulde, varme eller vibration. Hvis du sidder ned, kan det desuden være umuligt at strække det dårlige ben i knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre de ting, du normalt gør, kan du blive undersøgt hos en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive grundigt undersøgt, og en diagnose vil blive stillet.

På baggrund af diagnosen vil kiropraktoren fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig, samt hvilke behandlinger eller andre tiltag, der skal iværksættes Der kan være stor forskel på behandlingen af fx iskiassmerter der skyldes en diskusprolaps, i forhold til iskiassmerter, der skyldes fastlåste led i ryg, bækken, ben eller spændte muskler i ballen.

Behandling

Når diagnosen er stillet kan behandling begyndes. Der vil ofte være tale om en kombination af flere forskellige ting, for eksempel:

Instruktion i øvelser og træning, herunder MDT (Mekanisk Diagnostisk Terapi). Manipulationsbehandling, dvs. specifikke tryk, der frigør fastlåste led. Anden manuel behandling som fx trykmassage og udspænding, samt rådgivning om, hvordan man skal forholde sig for at blive smertefri og undgå tilbagefald.

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé, at du lægger mærke til, hvordan det, du laver i din dagligdag, påvirker din krop og ikke mindst dine smerter. På den måde kan du blive bedre til at passe på dig selv og din krop. Forskning peger på, at det generelt hjælper at holde sig aktiv.

Brug eventuelt håndkøbsmedicin i form af paracetamol, mens smerterne er værst, eventuelt i kombination med et gigtpræparat. Tal med din læge om dette.

Alarmkassen

Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:

• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan bevæge dig.

• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.

• Hvis du har besvær med at holde på vand eller afføring opsøges læge/skadestue øjeblikkeligt

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i baglåret.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Baglår, smerter
•  Baglår, overbelastning

Baglår, smerter 2017-05-20T13:04:44+00:00

Smerter i baglåret kan have mange årsager. Smerterne kan stamme fra lænderyg, bækken, hofter, knæ og fødder eller fra muskelsmerter i selve baglåret.

Smerter i baglåret kan også være udtryk for en irritation eller i meget sjældnere tilfælde et egentligt pres på iskiasnerven. Triggerpunkter, ”muskelknuder” i sædepartiet kan også få smerter til at stråle ned i baglåret, det er det, der kaldes en ”henvist smerte”. Endelig kan der være tale om større eller mindre fibersprængninger.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i baglåret.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Baglår, iskias-smerter
•  Baglår, overbelastning

Knæ, Overbelastningssmerter i knæet 2017-05-20T13:04:44+00:00

Vi har næsten alle sammen prøvet at mærke en smerte i et knæ efter en uvant voldsom aktivitet. Heldigvis fortager smerten sig oftest af sig selv efter nogle dage, og der er som regel ikke mén efterfølgende. Desværre går det ikke altid sådan.

Overbelastningssmerter i knæet skyldes som oftest gentagne ens belastninger. En anden hyppig årsag til forkert belastning af knæet er et forkert belastningsmønster eller en for stor belastning.

Hvis man laver en forkert bevægelse af fodens afsæt fra underlaget når man går eller løber vil det udløse en skæv belastning på knæet. Det uhensigtsmæssige afsæt kan fx skyldes det, der kaldes ”overpronation”, som er et afsæt, hvor der er for meget vægt på indersiden af foden. Det uhensigtsmæssige afsæt kan også skyldes, at man er platfodet.

Knæet kan også overbelastes hvis muskulaturen omkring bækkenet er for svag, derved kan man komme til at gå ”skævt”, vil det give et skævt træk på knæleddet. Yderligere kan overvægt kombineret med intens fysisk træning også overbelaste knæet.

Symptomer på overbelastningsskader udvikler sig nogenlunde ens hver gang:

Smerterne kommer snigende, de kan begynde med let ømhed når man belaster knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter hver gang man belaster knæet, som dog mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over ‘startsmerterne’, nu også smerter når knæet igen bliver ‘koldt’.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Uanset hvor du er henne i udviklingen af en overbelastningsskade, vil en fortsættelse af den provokerende aktivitet forværre skaden.

Typisk er smerter fra overbelastning placeret i de yderste strukturer omkring knæet. Som regel kan personen ret præcist pege på det involverede område – sidder smerten over eller under knæskallen, på inder- eller ydersiden, omme i knæhasen eller inde i knæleddet. Ligeledes kan det med rimelig sikkerhed afklares ved hvilke aktiviteter personen oplever, at smerten forværres.

Sygdomsprocessen i overbelastningsskader er ikke nødvendigvis ens. Der findes betændelses-tilstande i form af hævelse omkring eller under sener ved knæleddet, mest kendt er det man kalder løberknæet.

Der kan også komme en betændelsestilstand inde i en sene. De to mest kendte er betændelse i achilles-senen (det kan du læse mere om under emnet: Foden), eller i knæskals-senen, den sidstnævnte kaldes for et springerknæ.

Yderligere findes der forskellige mindre hyppige typer af overbelastninger på knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelsen vil bestå af flere dele. Det er vigtigt at få klarlagt, hvorfor skaden er opstået i knæet. En undersøgelse vil derfor typisk fastslå hvilken eller hvilke strukturer, der forårsager smerte.

I undersøgelsen kan også indgå såkaldte “billeddiagnostiske undersøgelser”, der kan hjælpe til at stille en diagnose. I langt de fleste tilfælde benyttes en ultralydsskanning. I nogle tilfælde kan MR-skanning komme på tale, hvis ultralydsskanning ikke giver et entydigt svar.

Da langt hovedparten af overbelastningsskader skyldes en fejlbelastning, er bevægeanalyser, herunder eventuelt løbestilsanalyse, et vigtigt redskab for at finde ud af hvad der er galt, og hvad der kan gøres.

Behandling

Når diagnose og årsag er klarlagt vil kiropraktoren kunne lægge en behandlingsplan. Overbelastnings skader behandles typisk efter en fast tilrettelagt plan, idet der foreligger god erfaring for, hvad den bedste behandling er. Typisk skal du påregne behandlingsforløb der varer fra få uger og op til tre til fire måneder, afhængigt af, hvilken skade det drejer sig om.

Behandlingen består i en rettelse/tilretning af det uhensigtsmæssige bevægemønster med manuel behandling, herunder frigørelse af leddene, brug af laser terapi eller shock-wave. Ved større fejlbelastning af en fod, kan det være nødvendigt at få støttende såler/indlæg til skoene.

Der skal udføres specifikke øvelser til genoptræning af den beskadigede struktur. Ved et springerknæ køres fx et fast program over 12 uger.

Yderligere har langt de fleste behov for at udføre balance, stabilitets- og styrkeøvelser.

Tilbagevending til normal aktivitet fx løb starter gradvist og med stigende intensitet i forbindelse med genoptræningen.

Hvis der på trods af korrekt diagnose og veludført genoptræning ikke opnås tilstrækkelig bedring, kan behandling med binyrebark-hormon som injektion være nødvendig. Det foregår i samråd med egen læge.

Hvad kan du selv gøre?

Vær opmærksom på udvikling af smerter. Kommer der en smerte i knæet, som du ikke er vant til, så læg mærke til, om der er et mønster for, hvornår det kommer. Hvis du fx får smerter på ydersiden af knæet eller under knæskallen, når du løber, så stop med dette. Hold pause fra den smertegivende aktivitet i nogle dage, hvis generne ikke kommer igen ved genoptagelse af aktivitet, er der ingen grund til videre undersøgelse.

Brug isbehandling til smertelindring, se her hvordan. Hvis dette ikke er nok, kan det suppleres med smertestillende medicin, (af typen NSAID præparater, spørg din læge til råds) i en kortere periode. Pause er dog det vigtigste!

Hvis dine smerter ikke forsvinder, når du har holdt pause, kan du henvende dig til din kiropraktor.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Succesen-raten afhænger af flere ting. Det mest åbenlyse er, at der er stillet en korrekt diagnose, samt at genoptræningen er udført disciplineret og til ende. Alt for mange genoptræningsforløb mislykkes fordi man er utålmodig, og ikke kan vente længe nok med at vende tilbage til sport og normal aktivitet. Typisk aftager overbelastningssmerter efter nogle uger, og der føles ikke behov for videre genoptræning. Dette er en fejlantagelse. Den aftagende smerte betyder kun, at behandlingen går planmæssigt, men det irriterede væv er ikke raskt endnu.

Desværre ses det nogle gange, at en fuld genoptræning ikke lykkes. Dette kan skyldes, at overbelastningen har stået på i så lang tid, at den har efterladt en vedvarende forandring i vævet, men der kan også spille andre faktorer ind for eksempel psykosociale eller arbejdsrelaterede faktorer eller noget helt fjerde. Tal med din behandler om det.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i knæet.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Knæ, akutte smerter i knæet
•  Knæ, smerter i knæet
•  Knæ, slidgigt i knæet

Lysken, smerter i lyske 2017-05-20T13:04:44+00:00

Smerter i lysken kan opstå hos personer i alle aldre, og de kan være udløst af mange forskellige årsager.

Lysken er betegnelsen for den del af kroppen, hvor overkroppen ’møder’ låret/benet i en skrå linje fra hoften og ned til hvor bækkenknoglerne mødes. Vi har en lyske på hver side af skambenet.

I det område, som er defineret som lysken, ligger et kraftigt ledbånd – lyskebåndet – det ”understøtter” bughulen og dens organer. Under lyskebåndet passerer blodkar, nerver og hoftebøjer-musklen (iliopsoas musklen).

Andre muskler hæfter på forsiden af bækkenet og strækker sig ned til indersiden af lårbenet eller helt ned til knæet.

Lysken er et komplekst område, og det kan kræve en nærmere undersøgelse for at få afdækket hvad der er galt, hvor smerterne kommer fra, og hvad der kan gøres.

Læs mere om smerter i lysken i de øvrige relaterede artikler på kiropraktorguide.dk.

Baglår, akutte smerter, fibersprængninger 2017-05-20T13:04:46+00:00

Hvis du får akutte smerter i dit baglår kan det være tegn på en fibersprængning. Smerterne kan opstå i forbindelse med fysisk aktivitet, som for eksempel ved løb eller i spring.

Ved en fibersprængning i baglåret opstår en øjeblikkelig smerte, og man har ikke lyst til at belaste den beskadigede muskel mere. Ved større fiberskader og ved overrivninger opleves et smæld i muskulaturen, når skaden opstår. I forbindelse med fibersprængningen vil der opstå en blødning, under huden. Afhængigt af skadens størrelse kan det være en lille blødning, som fortager sig efter få dage. Ved større skader kan der opstå en stor blodansamling, som vil tage længere tid om at forsvinde. Først efter flere dage kan blødningen ses i huden, som en mørk plamage, denne opstår typisk ikke i selve baglåret, men i knæhasen, da blodet vil løbe nedad!

Hvordan stilles diagnosen?

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af led og muskler, der kan fastlægge skadens omfang, og fx undersøge om der er en hævelse (hvilket er tegn på, at der er en blødning), eller om der er en fordybning som tegn på en overrivning. Hele denne undersøgelse foregår efter en fast procedure.

Ved mindre skader er det ikke nødvendigt med billeddiagnostik. Ved større skader vil man typisk supplere med en ultralydsscanning, der kan vise skadens størrelse, og dermed også fortælle noget om fremtidsudsigterne.

Hvis man dyrker konkurrencesport vil man typisk blive ultralydsskannet, selv ved mindre skader, for at have en idé om, hvornår atleten kan vende tilbage til konkurrence.

Hvis skaden ikke befinder sig i selve musklen, men der hvor musklen udspringer på bækkenet, følges en anden procedure for at finde ud af, hvad der er sket, og hvad der kan gøres. Her vil der blive foretaget røntgenundersøgelse af bækkenet og ofte også en ultralydsscanning. Findes der tegn på større skade eller har kiropraktoren mistanke om, at der kan være andet i vejen, suppleres med yderligere billeddiagnostik. Hvis kiropraktoren finder tegn på denne type skade, henvises til hospitalet, fordi denne skade kan give kroniske følger.

Behandling

Behandlingsforløbet planlægges ud fra, hvor skaden befinder sig og ud fra, hvor alvorlig skaden er. Hvis skaden befinder sig i selve musklen, som den gør ved en fibersprængning, er det ret ukompliceret, og har personen selv den nødvendige erfaring i genoptræning, kan han/hun klare det på egen hånd.

Større muskelskader bør undersøges inden påbegyndelse af genoptræning. Selve genoptræningen gennemføres efter gældende retningslinjer for muskelskader.

Groft forenklet består genoptræningen af flere faser, hvor der lægges vægt på forskellige former for træning af musklen. Det drejer sig om statisk træningkoncentrisk træning samt excentrisk styrketræning af musklen. Der skiftes fra en fase til den næste, når øvelserne kan gennemføres uden større gener. Disse tre faser efterfølges af mere sportsrelaterede øvelser med løb og spring i en stigende intensitet. Når benet kan belastet med fuld intensitet kan der vendes tilbage til sport – ikke før!

Træningen kan med fordel suppleres med manipulationsbehandling. Manipulation kan optimere bevægelsen, og tage den spændte følelse, der ellers er i musklen, når du gør visse bevægelser.

Lige efter skadens opståen og de første 24 – 48 timer skal der lægges en stram kompressionsbandage som er en speciel ’forbinding’ typisk med elastisk tape. Denne teknik hjælper til med at mindske den blødning, som er kommet. Området skal desuden afkøles med is. Vigtigt læs og følg vejledningen. Kompression og kulde bruges til at stoppe blødningen.

3 – 4 dage efter skaden, når risikoen for fornyet blødning er væk, kan man behandle med let massage. Målet er at få musklen til at slappe af. Senere kan man massere dybere, det vil sige direkte ned i arvævet for at mindske stramme muskler. Det vil også hjælpe på generne på længere sigt.

Der må ikke bruges gigtmedicin til denne type skader, da de giver en ringere heling og dårligere vævskvalitet.

Hvad kan du selv gøre?

Lige når skaden er opstået behandles efter RICE princippet. Kontrollér om det er muligt at aktivere musklen ved at bøje knæet, når de værste smerter er overstået.

Er det ikke muligt at støtte på benet, skal du sørge for at blive undersøgt.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Det kan være svært at udtale sig omkring varigheden af en skade. Helingstiden er individuel, og både størrelsen af skaden og skadens placering er af afgørende betydning. Den rigtige behandling kan fremme helingen lidt, men har stor betydning for, hvordan funktionen er efterfølgende.

Hver gang der sker en vævskade, sker der en heling og en arvævsdannelse. Langt de fleste skader i baglåret forløber ukompliceret og giver ikke gener efterfølgende.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i baglåret.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Baglår, iskias-smerter
•  Baglår, smerter
•  Baglår, overbelastning

Underben, smerter i underben, ankel og fod 2017-05-20T13:04:46+00:00

Langt de fleste mennesker oplever flere gange i deres liv at få ondt i et underben, en ankel eller i foden. De fleste smerter er dog fuldstændig ufarlige og vil gå over efter et stykke tid, mens andre bør undersøges og behandles.

Nogle typer smerter er relateret til alderen, og faktisk primært til barndommen. Det kan du læse mere om her.

Andre smerter kommer pludseligt, og de kommer ikke altid fra led eller muskler. Smerterne kan mærkes i underbenet, anklen eller foden, men de kan reelt stamme fra ryggen, blodforsyningen eller nervesystemet.

De fleste har prøvet at træde forkert og forstuve en ankel, mens andre har været udsat for større traumer/skader og fået regulære brud på knogler.

Vi dyrker generelt mere motion nu end tidligere, og det er godt for den almene sundhed, men bagsiden af medaljen er altså, at der sker flere overbelastningsskader.

Kiropraktoren kan undersøge, diagnosticere og behandle mange skader i underben, ankel og fod. Yderligere kan kiropraktoren rådgive omkring forebyggelse og genoptræning.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Akutte smerter i Underben, ankel og fod
•  Smerter i underben, ankel og fod pga. slidforandringer
•  Overbelastningsskader i underben, ankel og fod

Underben, overbelastningsskader i underben, ankel eller fod 2017-05-20T13:04:46+00:00

Den måde symptomer opstår i underben, ankel og fod ligner symptomer ved andre overbelastninger. Til at begynde med føles smerterne kortvarigt, når man begynder at belaste benet, dvs. når man begynder at gå eller løbe. Senere kan man opleve at få smerter, når man har været aktiv. I næste fase kommer smerterne, når man stopper med at være aktiv. Til sidst er der smerter hele tiden.

Årsager til overbelastningsskader i underben, ankel eller fod

Overbelastningsskader i fod, ankel og underben kan have mange forskellige årsager. De kan være forbundet med jobfunktioner, fx med megen gang, måske i dårligt fodtøj. Overbelastningsskaderne kan også være en følge efter en tidligere skade på foden eller anklen, som har udløst et skævt gangmønster som giver problemer efterfølgende. De kan også skyldes sport, hvor foden ikke har været tilstrækkelig stærk og fleksibel eller hvor fodtøjet ikke har været tilpasset personen. Disse overbelastningsskader udgør en stigende procentdel.

Overbelastningsskader kommer typisk snigende over dage eller måneder, og det kan i nogle tilfælde kræve et godt overblik at udrede. Det er nemlig ikke altid, at det er den smertende struktur eller kropsdel, som er årsagen til problemet, det er måske kun symptomet.

En kiropraktor er specialist i at udrede den slags problemstillinger.

Stort set alle områder i benet kan give uspecifikke smerte i underben, ankel eller i foden. Hyppigst er der klager fra ømme svangsener (hælsporer), nedsunken forfod, achillessener, ankler og lægmuskler. Mindre hyppigt kommer smerterne fra skinneben eller fodens knogler.

Hvordan stilles diagnosen ved overbelastningsskader i underben, ankel eller fod?

Overbelastningsskader kan, som nævnt tidligere, kræve en ordentlig udredning, der typisk følger et ret bestemt mønster. Den vil naturligvis indeholde en opklaring af, hvor smerten kommer fra. Det gør man ved en ortopædisk undersøgelse . Mange overbelastningsskader skyldes forkert belastning. Det kan derfor være nødvendigt at udføre bevægeanalyser og belastningsanalyser for at finde årsagen.

Det kan desuden blive nødvendigt med billeddiagnostik i form af ultralydsscanning, røntgenundersøgelse eller i visse tilfælde MR-scanning for at gøre en eventuel skade synlig. Det gør det muligt yderligere at vurdere, hvor skaden helt præcist befinder sig, og giver også mulighed for en vurdering af skadens omfang.

Kiropraktorer med interesse for idrætsskader eller en almen interesse for funktionelle problemstillinger i ekstremiteterne, vil kunne klare disse undersøgelser og udredninger.

Behandling af overbelastningsskader i underben, ankel eller fod

Behandlingen af disse skader tilpasses helt individuelt, da den rettes mod det sted og den struktur, hvor smerterne viser sig at komme fra. Nogle behandlinger kræver kun en mindre rettelse af nogle leds bevægelse, eventuelt kombineret med simple øvelser. Andre overbelastningstilstande kan kræve måneders pause fra sport eller reduktion i belastning, behov for behandlinger kombineret med et målrettet genoptræningsprogram, supplerende støtte med såler og investering i nye sko.

Overbelastningsskader kræver sjældent operation, men visse betændelsestilstande kan med god effekt behandles med binyrebarkhormon, som ordineres af egen læge, hvis anden behandling ikke virker.

Hvad kan du selv gøre ved smerter i underben, ankel eller fod?

Hvis du selv kan mærke og fastslå grunden til, at det gør ondt, så prøv at undgå den belastende bevægelse. Giver dine sko ikke den optimale støtte, eller er de slidt skæve, så prøv at skifte til et andet par eller en anden model. Får du smerter, når du løber, så prøv at holde pause fra løb i en periode og skift i mellemtiden til en anden motionsform.

Hvis du er nystartet løber eller har øget din træningsmængde, kan det være en god idé at melde sig ind i en løbeklub. Der findes løbeklubber i langt de fleste byer rundt om i landet, og de kan tilbyde råd og vejledning omkring træning.

Hvis du er overvægtig, kan et arbejde med megen gang være en stor belastning for dine fødder. Et vægttab kan derfor være en del af løsningen på problemet.

Hvordan er fremtidsudsigterne ved overbelastningsskader i underben, ankel eller fod?

De fleste, der får smerter i underben, ankel eller fod oplever en markant bedring inden for de første uger, men det er ikke usædvanligt at have lettere gener gennem nogle måneder. Følg de anvisninger som din behandler giver dig, så er der størst chance for, at du kommer dig helt over generne.

Alarmkassen

Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:
• Smerterne er så voldsomme, at du ikke kan støtte på benet ved normal belastning.

• Hvis du mærker forværring ved fysisk aktivitet, og/eller har smerter i hvile.

• Hvis smerterne ikke forsvinder efter en kortere pause, fra aktivitet f.eks. sport.
Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt af mine artikler på kiropraktorguide.dk.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Akutte smerter i Underben, ankel og fod
•  Smerter i underben, ankel og fod pga. slidforandringer
•  Smerter i underben, ankel og fod

Underben, smerter i underben, ankel og fod pga. slidforandringer 2017-05-20T13:04:46+00:00

De symptomer man mærker ved slidgigt er de samme som dem man mærker for andre led og de opstår med den typiske såkaldte ’treenighed’ af smerter. I starten har man således lettere smerter, når man begynder at belaste leddet, senere får man smerter, når man har belastet leddet, og til sidst har man konstant smerte ved belastning.

Ved nedslidning af et led, kan nogle led udskiftes, det gør man med ’alloplastik’, som er en operation hvor man indsætter et kunstigt led. De mindre led, herunder anklen og fodens led, på nær storetåens grundled, kan dog kun gøres stive.

Årsager til smerter i underben, ankler og fødder pga. slidforandringer

Det er en naturlig aldersudvikling, at et led slides, og under tiden kan det give mange problemer. Jo tidligere i livet slidforandringerne opstår jo værre kan det helt overordnet siges at være. Der findes nemlig endnu ikke nogen medicin, der kan kurere slidgigt i led. Den medicin vi kender i dag, er kun lindrende.

I forbindelse med udvikling af slidgigt, vil man for visse led kunne se en misdannelse af leddet. Mest iøjnefaldende ses det hos personer med knyster (hallux valgus) på storetæerne, hvor slidforandringer ses som misdannelser med rødme.

Hvordan stilles diagnosen af slidgigt underben, ankler og fødder?

Din kiropraktor kan hjælpe med at udrede dig. Ved mistanke om slidgigt vil undersøgelsen bestå af en vurdering af leddenes funktion, samt billeddiagnostisk udredning med typisk en røntgenundersøgelse inden der kan stilles en diagnose.

Du kan læse mere om slidgigt i andre led her: Slidgigt i hånd og håndledSlidgigt i knæet.

Behandling af slidgigt i underben, ankler og fødder

Der findes desværre ingen kur mod slidgigt, som nævnt tidligere. Markedet for produkter til bedring af slidgigt er blevet enormt, navnlig i forbindelse med den øgede levetid i den vestlige verden. Periodevis introduceres nye typer medicin og helseprodukter på markedet, men indtil videre har intet produkt haft en overbevisende effekt.

Der er forskning der viser, at regelmæssig træning, sund levevis og normalvægt er den bedste behandling. Din kiropraktor er kvalificeret til at hjælpe dig med rådgivning, vejledning og eventuel behandling.

Manuel behandling med frigørelse af leddene, for at optimere leddenes funktion, har en god lindrende effekt. Brug af korrekt fodtøj eventuelt med specialfremstillede såler til aflastning af fod og ankel har også en god effekt. Er dette ikke nok, kan et irriteret led lindres med en indsprøjtning af binyrebarkhormon hos lægen. Det kan have en god effekt. Kun i meget svære tilfælde er stivgørende operation tilrådeligt.

Hvad kan du selv gøre ved slidgigt i underben, ankler og fødder?

Hvis du har fået slidgigt i en ankel eller i foden, er det vigtigt, at du anvender den type fodtøj, som giver den bedste støtte og lindring for smerte. Smerte fra slidgigt kan komme i bølger. Har fødderne været overbelastet ved for megen gang en dag eller to, kan der efterfølgende være flere uger med smerte inden det klinger af igen. Der kan gå længere perioder mellem smerteperioder. Håndkøbsmedicin i form af Paracetamol og midler der betegnes NSAID er anvendeligt til smertelindring.

Hvis det er det muligt at begrænse belastningen af fødderne i den smertende periode vil det være gavnligt. Er du overvægtig, kan du få stor fordel af at gå ned i vægt. Studier på sportsfolk viser, at der ved en fordobling af løbehastigheden også sker en fordobling af belastningen på foden. Det betyder, at både hastighed, men også vægten, har betydning for belastningen af foden.

Hvordan er fremtidsudsigterne ved slidgigt i underben, ankler og fødder?

Prognosen for slidgigt er desværre ikke særlig god. Hvis ovenstående råd om levevis, medicinering, træning og behandling følges, kan generne dog i nogen grad mindskes.

Slidforandringer er en naturlig udvikling i kroppens led, desværre kommer disse forandringer hos nogle for tidligt i livet i forhold til den erhvervsaktive alder. Det betyder altså, at vi kan få gener der forstyrrer vores hverdag og arbejdsliv.

Alarmkassen ved slidgigt i underben, ankler og fødder

Opstår der pludselig hævelse og rødme omkring et led der smerter og gør ondt, bør du få det undersøgt for anden gigtlidelse og infektion. Du bør derfor henvende dig til egen læge eller til en speciallæge.

Hvis du mærker en uforklarlig smerte i underbenet og foden, med krampe eller hævelse bør dette undersøges hos egen læge. Det kan vise sig at være en blodprop i underbenet eller i foden.

Generelt bør alle smerter der opstår pludseligt og uforklarligt undersøges af egen læge eller din kiropraktor.
Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Akutte smerter i Underben, ankel og fod
•  Overbelastningsskader i underben, ankel og fod
•  Smerter i underben, ankel og fod

Underben, snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn 2017-05-20T13:04:46+00:00

Barnets krop er under en konstant udvikling og forandring, der varer ved, indtil puberteten er ovre.

Fodens udvikling til en funktionel og meget vigtig del af kroppen begynder altså allerede, når det lille barn kommer op og stå og senere gå.

I denne artikel kan du læse om snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn i de i følgende 3 artikler kan du læse mere om: Akutte smerter i underben, ankel og fodOverbelastningsskader i underben, ankel eller fodSmerter i underben, ankler og fødder p.g.a. slidforandringer.

Årsager til snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

De fleste små børn er platfodede, sjældnere har de en stærkt udviklet svang – en såkaldt hulfod, og mere sjældent en decideret klumpfod.

De fleste børn vil rette deres platfod op i takt med, at fodens og underbenets muskler bliver stærkere. Nogle børn forbliver platfodede, og man kan, når de bliver 5-6 år, begynde at træne muskulaturen omkring foden for at korrigere problemet. I svære tilfælde kan det blive nødvendigt at lave specielle såler for at korrigere. Der skal dog stadig trænes.

Hulfod kan ikke trænes væk, kun hvis foden giver smerte anbefales brug af såler, for at mindske smerterne.

Hvis barnet har en decideret klumpfod, skal der en operation til for at opnå normal gangfunktion.

Nogle små børn kan ikke stå eller gå på flad fod. De går og løber på tæer, og kaldes tågængere. Årsagen skyldes, at achillessenerne er for korte, og barnets vægt kan ikke presse hælene til underlaget. Du kan læse i næste afsnit, hvordan denne diagnose stilles og hvordan den kan behandles.

Hvordan stilles diagnosen til snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn?

Ved undersøgelsen vil det ømme område blive mærket igennem, barnets gangmønster vil blive vurderet samt bevægelse af fod og ankel. Supplerende kan der foretages ultralydsscanning af hæl og achillessene, hvorefter diagnosen endeligt kan stilles – eller hvor det kan konstateres, at der ikke er noget galt. En ultralydsscanning har stor pædagogisk effekt, da scanningen ofte viser, om man er skadet eller ej.

Undersøgelsen består desuden af en vurdering af anklernes smidighed og dermed achillessenerne, baglår og ofte også lænderyggen. Det er vigtigt også at vurdere smidigheden i baglår og lænderyg, der findes typisk nedsat mobilitet her, som senere i livet vil kunne give problemer i ryggen. Yderligere skal barnet vurderes neurologisk, da blandt andet tågang kan være en del af spasticitet.

Behandling af snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn

Selve behandlingen tager tid, og der må holdes pause fra sport, hvilket kan være hårdt især hvis der er tale om en teenager. Derefter skal det overbelastede område genoptrænes. Det kan være nødvendigt at forbedre fodens funktion med manipulation, balanceøvelser, og eventuelt også med såler. Tidshorisonten er derfor varierende, typisk varer det fra tre til seks måneder.

En mindre grad af tågang kan i mange tilfælde behandles med smidighedstræning af lægmuskler. Sværere tilfælde kan kun behandles ved en operation, hvor man forlænger achillessenen. De lette tilfælde, som skal behandles med udspænding vil de fleste kiropraktorer, som arbejder med børn, være i stand til at gennemføre og vejlede i. Det skal bemærkes, at smidighedstræningen typisk tager flere år, og børnene finder behandlingen ubehagelig, derfor vælger mange desværre at blive opereret, selv i lettere tilfælde.

Det ældre barn og den unge teenager kan udvikle smerter bag på hælen, der hvor achillessenen hæfter. Barnet klager typisk over smerter i hælen og op i achillessenen, når de belaster benet. Der vil over tid ske en gradvis forværring af smerten, så barnet vil være begrænset i fysisk aktivitet. Smerten skyldes ofte en overbelastning af achillessenens fæste til hælknoglen – Sevèrs sygdom .

Hvad kan du selv gøre, hvis dit barn oplever snigende smerter i underben, ankel eller fod?

Som forældre er det vigtigt at lægge mærke til, om barnet trækker sig fra fysisk aktivitet og hellere vil sidde ned, og om det klager over smerter. Hvis barnet klager over smerter, så tal med det, for at høre, om det har været udsat for en skade, fx et fald i børnehaven eller skolen, eller om smerterne er kommet snigende.

Hvis smerterne kun har stået på i en kortere periode, så sørg for, at barnet holder en pause fra sport i 2-4 uger. Start derefter gradvist sportsaktiviteterne igen. Der skal ikke tages smertestillende medicin eller gigtmedicin til lindring. Dette kan have flere uheldige påvirkninger, særligt, hvis smerten ikke længere kan mærkes, og barnet således fortsætter sin aktivitet, ja, så fortsættes overbelastningen også. Desuden forringer gigtmedicin kroppens naturlige helingsproces!

Hvis barnet er hårdt ramt, eller smerterne kommer tilbage efter en pause, bør barnet undersøges. Undersøgelse kan foretages hos den praktiserende læge eller hos kiropraktor.

Hvordan er fremtidsudsigterne for snigende smerter i underben, ankel og fod hos børn?

I langt de fleste tilfælde er fremtidsudsigterne rigtig gode. Det betyder, at børnene vender tilbage til det normale aktivitetsniveau helt uden mén og uden problemer. Den frustrerende del er varigheden af skaden. Det kan tage lang tid at komme sig helt. Men prognosen er altså god – med rigelig tålmodighed!

Alarmkassen ved snigende smerter i underben, ankel eller fod hos børn

Hvis smerten er opstået ved en skade eller et traume skal benet undersøges for brud, ledbåndsskader og andre bløddelsskader der svarer til skader hos voksne. Det kan du læse om her: Overbelastningsskader i underben, ankel og fod.

Kommer smerten snigende uden bestemt mønster, skal barnets symptomer tages seriøst. Smerterne kan være udløst af de i tidligere afsnit beskrevne overbelastning problemer, men kan også være et tegn på alvorlig sygdom fx leukæmi og knoglecancer.
Kontakt din læge eller kiropraktor, hvis:

• Smerterne er så voldsomme, at barnet ikke kan støtte på benet.

• Smerterne forhindrer almindelig aktivitet i mere end et par dage.
Du kan læse flere af mine artikler omhandlende dette emne på kiropraktorguide.dk.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Akutte smerter i Underben, ankel og fod
•  Overbelastningsskader i underben, ankel og fod
•  Smerter i underben, ankel og fod

Knæ, smerter i knæet 2017-05-20T13:04:46+00:00

Smerter i knæet opleves af mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Smerterne kan variere lige fra forbigående overbelastninger og forstrækninger til skader som kræver længere genoptræningsforløb, operation eller i yderste konsekvens udskiftning af knæleddet.

Hvis du har haft smerter i et knæ over en længere periode, uden kendt grund, vil det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt. Dette gælder også hvis du har haft smerter efter en skade eller overbelastning, og smerterne ikke gradvist aftager. På den måde kan du få klarhed over, hvor smerten kommer fra, og om der kan, eller skal gøres noget for at blive smertefri og fuldt funktionsdygtig igen. Måske skal årsagen slet ikke findes i selve knæet, men i fx ankel eller hofteled.

Knæleddet er kroppens største vægtbærende led. Dets funktion er primært som et hængsel, dvs. det kan bøjes og strækkes. I bøjet tilstand er der dog mulighed for en mindre rotation, det vil sige en bevægelse rundt om sig selv. Både ankelled og hofteled har mange flere bevægemuligheder end knæleddet, og hvis der er noget galt i disse led kan knæleddet fejlbelastes, og det kan være årsag til knæskader og knæsmerter.

Store muskler passerer hen over knæleddet. Under disse muskler er leddet stabiliseret af ledbånd på siderne af leddet og af korsbånd inde i leddet. Yderligere findes der et par halvmåne-formede bløde bruskstrukturer, der er placeret mellem lårbenet og skinnebenet til støddæmpning. Disse bruskskiver kaldes meniskerne. Alle disse strukturer kan give anledning til smerter.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i knæet.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Knæ, overbelastningssmerter i knæet
•  Knæ, akutte smerter i knæet
•  Knæ, slidgigt i knæet

Knæ, akutte smerter i knæet 2017-05-20T13:04:46+00:00

Akutte smerter i knæet opstår som regel i forbindelse med et vrid eller et fald.

Ved akut opståede smerter er det vigtigt at finde ud af grunden til smerten! Der kan være en skade på en af knæets mange dele eller smerterne kan kommer fra andre områder af kroppen, fx fra hoften eller anklen.

For eksempel sker der, under vinterens skiløb, flere tusinde skader på knæ. Mindre hændelser, under udførelse af andre idrætsaktiviteter eller dagligdags aktiviteter, kan også udløse akutte knæsmerter.

Smerten beskrives som regel som meget intens, og man kan have svært ved at støtte på benet efter uheldet. Der vil ofte samtidig opstå en hævelse i knæet. Afhængigt af skaden, kan knæet føles ustabilt, når man belaster det, fx når man støtter på det eller forsøger at gå. Eller knæet vil føles låst med begrænset bevægelse.

En skade, der medfører at knæet hæver kraftigt i løbet af et par timer, bør henvises til en ortopædkirurg for yderligere undersøgelse, da det tyder på, at der er en blødning inde i knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for akutte smerter er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad man gør. Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet.

Hvis undersøgelsen giver mistanke om skade på ledbånd, sener eller menisker, vil man typisk supplere med en ultralydsskanning. Ved en del knæskader skal der også foretages en MR-skanning.

Finder kiropraktoren tegn på en større skadet på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Finder din kiropraktor ikke nogen større skade på knæet, kan han/hun i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen.

Typisk deles behandlingen op i flere faser. Den første tid, hvor der stadig er mange smerter, må knæet kun belastes let. Der skal bruges nedkøling med isposer flere gange om dagen af ca. 15 minutters varighed, se hvordan du gør her.

Når den første smerte er aftaget kan forskellige behandlingsformer og genoptræning begyndes. Den første tid er fokus på at bevæge knæet og kun bruge begrænset belastning. Senere intensiveres træningen, indtil skaden er væk.

Kiropraktoren vil have fokus på, at du så vidt muligt når dit normale funktionsniveau igen. Det kan således betyde, at kiropraktoren også behandler fod og hofte – ofte i form af manipulationsbehandling, hvis det viser sig, at der er problemer, der stammer derfra.

Mange knæskader, også de større f.eks. korsbåndsskader, skal ikke nødvendigvis opereres. I mange tilfælde er der ikke en større gavn af en operation, end af en vel gennemført genoptræning. Er knæet ustabilt eller låst anbefales dog operation.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du ikke søger hjælp direkte efter ulykken, så sørg for at aflaste knæet. Du kan lægge is på for at mindske hævelse og for at dæmpe smerte. Se hvordan du gør her.

Det er de færreste knæskader, som skal opereres eller behandles akut. Kun ved brud på knogler eller ved en særlig type ledbåndsskade behandles akut. Alle andre skader kan godt vente i nogle dage eller uger inden videre behandling.

Når den værste smerte er aftaget, kan du selv prøve at bedømme knæets funktion. Kan du bøje og strække leddet uden vægtbæring, det vil sige, uden at du belaster benet med din egen vægt. Er dette muligt, så kan du prøve at gøre det samme med vægtbelastning. Giver dette smerte, eller er du usikker på, om der er sket en alvorlig skade, så kan din kiropraktor eller læge hjælpe dig med yderligere undersøgelse.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Fremtidsudsigterne afhænger helt af typen af skade, og hvor stor skaden er. Drejer det sig om mindre delvise overrivninger i ledbånd eller sener, vil der efter al sandsynlighed ikke være mén på lang sigt. En overrivning af et korsbånd kan trænes op til ca. 90-95 % af niveauet før ulykken, men der kan tilstøde slidgigt i knæet senere i livet. Meniskskader har nogenlunde samme fremtidsudsigter som korsbåndsskader. En skade af ledbrusken er vedvarende og vil give en tidlig udvikling af slidgigt. Der findes desværre endnu ikke nogen effektiv behandling af en bruskskade, kun forbedrende behandling, der kan mindske smerterne.

Det gælder ved alle skader på kroppens led, at resultatet af behandlingen og udsigterne for fremtiden af, afhænger fuldstændig af, hvor aktiv og vedholdende man selv er med hensyn til genoptræningen.

Knæ, slidgigt i knæet 2017-05-20T13:04:46+00:00

Det er en helt normal aldringsproces at udvikle slidgigt i et led, for eksempel i knæleddet.

Flere forskellige risikofaktorer bidrager dog til udviklingen. Fx har de gener man er udstyret med en vis indflydelse. Således ser man i nogle familier oftere slidgigt end i andre.

Belastninger fra ens arbejde eller sport, tidligere skader samt voldsom overvægt, er blandt de mest almindelige årsager til udvikling af slidgigt.

Visse former for sport medfører øget belastning på knæleddet f.eks. alpint skiløb og håndbold. Desværre er der også en øget hyppighed af akutte skader i disse aktiviteter. Som beskrevet under akutte knæskader, øges risikoen for udvikling af slidgigt efter korsbånds- og meniskskader, samt efterfølgende operationer.

Desuden er det påvist, at et arbejde hvor man går meget, eller arbejder på/fra stiger øger belastningen på knæleddene, dermed øges risikoen for udvikling af slidgigt.

Symptomerne på slidgigt i knæet kan i den første begyndende fase vise sig ved let ømhed, når man indleder belastningen af knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter ved start af aktivitet, smerter som mindskes, når knæet bliver varmt.

I den næste fase er der, ud over de indledende smerter, også smerter, når knæet bliver ”koldt” igen.

I den sidste fase er der konstante smerter.

Symptomerne føles typisk i begyndelsen som en uspecifik murren/smerte, som forsvinder igen. Senere i forløbet stiger styrken og varigheden af smerterne.

Ved massive slidforandringer kan nattesøvnen blive forstyrret. Dette symptommønster på slidgigt i knæet gør sig også gældende ved overbelastning af knæet.

Afhængigt af hvor slidforandringerne sidder, kan der være forskel på, hvor smerten mærkes.

Findes sliddet hovedsageligt i leddet mellem knæskallen og lårbenet, vil symptomerne i begyndelsen mærkes, når man går på trapper, værst er det, når man går nedad, da dette giver den største belastning.

Befinder sliddet sig overvejende mellem lårbenet og skinnebenet, vil smerterne hyppigst mærkes på indersiden af knæet.

Ved store slidforandringer vil man gradvist udvikle en krumning af knæet, altså hjulben.

I forbindelse med udvikling af slidgigt i knæet, vil der komme en irritation af leddets slimhinde, den hæver og bliver væskefyldt, og det er ikke usædvanligt med en trykkende fornemmelse i knæhasen. Hævelsen vil ofte være synlig som en mindre fortykkelse af leddet. På ultralydsskanning og MR-skanning vil man typisk finde en mindre væskeansamling i knæet fortil over knæskallen. Ret hyppigt findes også en væskeansamling bag i knæhasen. Denne udposning (en Bakers cyste) af knæleddets kapsel er en naturlig del af en slidforandring.

Nogle gange kan der komme en voldsom hævelse i et ellers velfungerende knæ. Dette skyldes typisk en irritation af slimhinden, andre gange skyldes hævelsen, at en ikke diagnosticeret gigtlidelse er blevet provokeret.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for slidgigt er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad man gør.

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet. Kiropraktoren vil supplere med en røntgenundersøgelse, som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig for at vurdere mængden af slid i knæleddet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der suppleres med en ultralydsskanning, eventuelt en MR-skanning.

Finder kiropraktoren tegn på en større skade på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket større slidskader på knæet, som skal vurderes kirurgisk, kan kiropraktoren i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Klinisk erfaring viser, at kiropraktoren ofte kan forbedre funktionen i et knæ med slidgigt, med manipulations-/ledfrigørende behandling. Herved ændrer man naturligvis ikke slidgigten i sig selv, men ofte viser det sig, ligesom med rygsmerter, at det er dårlig funktion i knæleddet, der giver smerterne, og ikke slidgigten i sig selv.

Desuden vil du blive instrueret i øvelser, som kan bedre knæets funktion, og der kan lægges en genoptræningsplan. Yderligere kan din kiropraktor give dig råd om, hvordan du undgår at provokere dit knæ.

I nogle tilfælde, hvor slidgigten er blevet meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at udskifte knæleddet. Succesraten for udskiftning af knæled er desværre ikke helt på højde med udskiftningen af en hofte, og man udskifter primært for at mindske smerterne, og ikke for at forbedre gangfunktionen.

I dag laves der mange delvise udskiftninger af slidflader i knæleddet, dvs. hvor man kun erstatter dele af knæet, ikke hele knæet. Der laves ligeledes operationer for at genskabe mindre områder med ødelagt ledbrusk.

Der kan også komme slid på brusken i knæleddene, samt komme skader på meniskerne. Det kan være nødvendigt kirurgisk at behandle menisker og uregelmæssigheder i ledbrusken – uden at man udskrifter hele knæleddet.

Hvad kan du selv gøre?

Slidgigt er, som tidligere beskrevet, en naturlig aldringsproces i vores led, men man kan selv aktivt lindre eller sænke forfaldet. Som ved alle sygdomme er forebyggelse det mest effektive.

Er du overvægtig, vil et vægttab på fx 10 kilo tage en stor belastning af knæene. Regelmæssig styrketræning af knæled og konditionstræning, navnlig i form af cykling eller træning på ”Cross trainer”, hvor man står på nogle plader og går/løber, samtidig med at man bruger armene, har effekt på slidsmerter i knæ.

I perioder med mange smerter kan det være nødvendigt med håndkøbsmedicin. Følg altid anvisningen på pakken.

Der findes ligeledes visse typer af kost, som har dokumenteret effekt på slidgigt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Slidgigt i knæet kommer hyppigst når man bliver ældre, ligesom slidgigt i hoften. Der udskiftes ca. 8000 knæled i Danmark om året.

Fremtidsudsigterne afhænger af flere faktorer. Er slidgigten opstået i en ung alder som følge af en større knæskade, kan der komme gener i en forholdsvis ung alder. Dette kan påvirke erhvervsevnen i de sidste erhvervsaktive år.

Med genoptræning, vægttab og andre tiltag er det heldigvis kun nødvendigt at udskifte knæled i de værste tilfælde.

Du kan læse mere uddybende om de forskellige problemstillinger samt flere af mine artikler på kiropraktorguide.dk. Her kan du også se videoer omkring smerter i knæet.

Andre relaterede artikler fra Jan-Anders Sørensen på Kiropraktorguide.dk:

•  Knæ, overbelastningssmerter i knæet
•  Knæ, akutte smerter i knæet
•  Knæ, smerter i knæet