Såler

Indlægssåler – Formthotics og Gaittec – er såkaldte dynamiske såler, der fungerer dynamisk med foden. Sålerne guider foden til optimal bevægelse og stimulerer bedre muskelaktivitet. Reelt betyder det, at hvert skridt med sålerne bliver træning af fodens muskulatur, komforten øges og belastningen på hele kroppen mindskes. Med gode formstøbte indlægssåler kan du forebygge skader og smerter i både fødder, ankler, knæ, hofter og ryg.
Sålerne findes i forskellige udgaver, som tager højde for problematikker, hvilken belastning sålen udsættes for (f.x. sport eller stående arbejde) samt hvilke sko indlægget skal anvendes i. Medbring de sko sålerne primært skal bruges i (kan flyttes fra sko til sko).

Læs mere om Formthotics

Solemaids

Solemaids er indlægssåler, der afhjælper hælsmerter hos børn i 7-15 års alderen som følge af Severs syndrom. Severs syndrom er smerter der opstår, når gentagne belastninger forstyrrer hælbenets vækstzone, når knoglen er under hormonel forandring og endnu er blød. Med solemaids undgår barnet at belaste hælen og smerterne vil blive mindre eller forsvinde helt, så barnet hurtigt kan vende tilbage til sin idræt.
Klinikkens fysioterapeuter varetager behandlingen og dit barn vil få sålerne med hjem, med det samme.
Læs mere om Solemaids og Severs syndrom på solemaids.dk