
Overblik over vores priser
Priser og tilskud
Kiropraktorerne er autoriserede af Sundhedsstyrelsen og en del af det danske sundhedssystem. Alle patienter får tilskud til kiropraktisk behandling fra Den Offentlige Sygesikring, uden henvisning fra egen læge. Er du medlem af sygeforsikringen “Danmark”, kan du få yderligere tilskud til dit behandlingsforløb.
Har du en sundhedsforsikring, vil den enten dække alle dine omkostninger eller måske dække dele af udgifterne.


Det kræver ikke en lægehenvisning at gå til kiropraktor. Tilskud til behandlingen gives fra Den Offentlige Sygesikring og fra Sygeforsikringen “Danmark”.
Kiropraktorerne honoreres for:
- Den indledende undersøgelse, diagnose og eventuel behandling
- Røntgenundersøgelse / ultralydsskanning hvis en sådan foretages eller gennemgang af eksisterende røntgenbilleder
- Undersøgelse, forebyggelse og behandling i et behandlingsforløb
- Behandling gennem træning
- Opfølgende træning
- Supplerende ydelser, når behandlingsindsatsen er særligt krævende.
Honoraret for kiropraktisk behandling afhænger altså af problemets karakter og den behandling, der er behov for. Det samlede honorar vil derfor kunne variere fra gang til gang og fra patient til patient.
Honorar for kiropraktisk konsultation og behandling er fastsat i overenskomsten mellem Dansk Kiropraktorforening og Den Offentlige Sygesikring.
Er du forhindret i at møde til den aftalte konsultation, bedes du senest kl. 16 dagen før give os besked. Ved for sen aflysning eller udeblivelse opkræves honorar i overensstemmelse med aftale mellem Dansk Kiropraktorforening og Den Offentlige Sygesikring.

Er du medlem af Sygeforsikringen danmark, får du yderligere tilskud til kiropraktisk behandling.
Læs om tilskud her: Sygeforsikring danmark

Flere arbejdsgivere har lavet en Sundhedsordning med klinikken og opnår derved fuldt skattefradrag for udgifter til medarbejderes kiropraktorforhandlinger. Ordningen gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende.
Det er skattefrit for medarbejderen at få betalt sine behandlinger hos en kiropraktor af sin arbejdsgiver.
Dansk Kiropraktor Forening har udarbejdet en gratis folder om emnet, som kan fås ved henvendelse på klinikken eller kan downloades her.
Er din virksomhed også interesseret i at lave en aftale om en Sundhedsordning med klinikken, er man velkommen til at kontakte os på klinikken.
En Sundhedsordning indebærer flere fordele både for den ansatte og for virksomheden:
- Medarbejderen oplever en kiropraktorordning som et kontant udtryk for virksomhedens interesse i medarbejderens helbred og trivsel.
- For virksomheden er det vigtigt, at den ansatte kan komme i effektiv behandling uden ventetid. Ved mange lidelser betyder tidlig og effektiv behandling en forkortelse af sygdomsforløbet og glade medarbejdere. Selv en lille reduktion i sygefraværet kan dække omkostningerne ved en kiropraktorordning.
- Ved et samarbejde med vores klinik betaler virksomheden kun for de faktiske behandlingsomkostninger uden bidrag til en fast årlig udgift til sundhedsforsikringer.

Har du en Sundhedsforsikring gennem dit arbejde eller din pensionsordning, dækker denne ofte udgifterne til kiropraktisk behandling.
Tal med din arbejdsgiver eller dit pensions/forsikringsselskab for at få oplyst vilkårene i netop din aftale.

Varighed: 1 time til DKK 800,-

